Selvrisiko er et af de begreber, der ofte dukker op, når man taler om forsikringer – men som mange alligevel er usikre på, hvad egentlig betyder i praksis. Kort fortalt er selvrisiko det beløb, du selv skal betale, hvis du får en skade, som din forsikring dækker. Resten betaler forsikringsselskabet. Men hvordan fungerer det i virkeligheden, og hvornår kan det betale sig at vælge en høj eller lav selvrisiko? Her får du en gennemgang med konkrete eksempler, der gør det tydeligt.

Hvad er selvrisiko – og hvorfor findes den?

Selvrisikoen er en måde at dele ansvaret for en skade mellem dig og forsikringsselskabet. Den har to formål:

1. At holde præmien nede. Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere bliver din forsikringspris, fordi du selv tager en større del af risikoen.
2. At undgå småskader. Selvrisikoen betyder, at du ikke anmelder helt små skader, som du alligevel selv kan betale. Det sparer både dig og selskabet for administration.

Selvrisikoen kan være et fast beløb – for eksempel 2.000 kroner – eller en procentdel af skaden. Den står altid i din police, og det er vigtigt at kende den, før du anmelder en skade.

Eksempel 1: Stenslag i bilruden

Forestil dig, at du har en kaskoforsikring på din bil med en selvrisiko på 3.000 kroner. En dag får du et stenslag, og værkstedet vurderer, at ruden skal skiftes for 4.500 kroner.

• Skadens pris: 4.500 kr.
• Selvrisiko: 3.000 kr.
• Forsikringen dækker: 1.500 kr.

I dette tilfælde får du altså dækket 1.500 kroner, mens du selv betaler resten. Hvis reparationen i stedet havde kostet 2.500 kroner, ville du selv have betalt hele beløbet, fordi det ligger under din selvrisiko.

Derfor kan det nogle gange bedre betale sig at betale småskader selv, uden at involvere forsikringen – især hvis du risikerer at miste en bonus eller få en højere præmie ved næste fornyelse.

Eksempel 2: Vandskade i boligen

Du har en husforsikring med en selvrisiko på 5.000 kroner. En sprunget vandhane forårsager en skade på gulvet, og reparationen løber op i 25.000 kroner.

• Skadens pris: 25.000 kr.
• Selvrisiko: 5.000 kr.
• Forsikringen dækker: 20.000 kr.

Her giver det tydelig mening at anmelde skaden. Du betaler selv de første 5.000 kroner, men får dækket resten. Det er dog vigtigt at huske, at nogle typer skader – for eksempel hvis du selv har forsømt vedligeholdelse – kan være undtaget fra dækning. Læs derfor altid betingelserne grundigt.

Eksempel 3: Tyveri af cykel

Du har en indboforsikring med en selvrisiko på 1.000 kroner. Din cykel bliver stjålet, og den havde en værdi på 8.000 kroner.

• Skadens pris: 8.000 kr.
• Selvrisiko: 1.000 kr.
• Forsikringen dækker: 7.000 kr.

Her får du altså næsten hele beløbet dækket. Men hvis du havde valgt en højere selvrisiko – for eksempel 3.000 kroner – ville du kun få 5.000 kroner udbetalt. Det viser, at en lav selvrisiko kan være en fordel, hvis du har mange genstande, der er udsatte for tyveri eller småskader.

Hvornår giver en høj selvrisiko mening?

En høj selvrisiko kan være en god idé, hvis du:

• sjældent anmelder skader,
• har økonomisk råderum til at betale mindre skader selv,
• og gerne vil have en lavere forsikringspræmie.

For eksempel kan en bilist, der aldrig har haft en skade, spare flere hundrede kroner om året ved at hæve selvrisikoen fra 2.000 til 5.000 kroner. Men det kræver, at du har råd til at betale de 5.000 kroner, hvis uheldet en dag er ude.

Læs også:

Sådan beregnes din husforsikrings præmie – forstå de vigtigste faktorer

Forsikring

Hvad påvirker egentlig prisen på din husforsikring? Lær, hvordan faktorer som husets værdi, beliggenhed, dækning og selvrisiko spiller ind, og få tips til, hvordan du selv kan påvirke din præmie.

Skift forsikringsselskab uden besvær: Sådan opsiger du din forsikring nemt og digitalt

Forsikring

Det behøver hverken være besværligt eller tidskrævende at skifte forsikringsselskab. Læs hvordan du nemt kan opsige dine gamle forsikringer, sammenligne tilbud og gennemføre skiftet digitalt – hurtigt, sikkert og uden stress.

Udlejning af bolig: Derfor er det vigtigt at tjekke din forsikringsdækning

Forsikring

Mange boligejere glemmer, at udlejning kan ændre deres forsikringsforhold. Få styr på, hvordan din dækning påvirkes, hvilke forsikringer der er nødvendige, og hvordan du bedst beskytter både dig selv og din bolig, før du udlejer.

Selvrisiko og tryghed: Sådan påvirker selvrisikoen din oplevelse af forsikringen

Forsikring

Valget af selvrisiko handler ikke kun om kroner og øre – det påvirker også din følelse af sikkerhed. Læs, hvordan du finder det niveau, der passer til både din økonomi og dit behov for tryghed, når du tegner forsikring.

Hvornår bør du vælge en lav selvrisiko?

En lav selvrisiko kan være klogt, hvis du:

• bor i et område med høj risiko for skader eller tyveri,
• har en ældre bil eller bolig, hvor der oftere kan ske noget,
• eller bare gerne vil undgå store, uforudsete udgifter.

Det koster lidt mere i præmie, men giver tryghed i hverdagen, fordi du ved, at du ikke skal finde mange tusinde kroner frem, hvis noget går galt.

Husk: Selvrisikoen kan variere

Mange tror, at selvrisikoen er den samme på alle forsikringer, men det er sjældent tilfældet. Du kan have én selvrisiko på din bilforsikring, en anden på din husforsikring og en tredje på din rejseforsikring. Nogle selskaber tilbyder også nul selvrisiko på visse typer skader – for eksempel ved redningshjælp på vejen eller ved glasskader, der kan repareres i stedet for at udskiftes.

Det kan derfor betale sig at sammenligne vilkår, ikke kun priser, når du vælger forsikring.

Sådan får du overblik over din selvrisiko

1. Tjek din police. Her står selvrisikoen for hver dækning.
2. Lav et overblik. Skriv ned, hvor meget du maksimalt selv skal betale ved forskellige typer skader.
3. Overvej din økonomi. Hvor meget kan du realistisk betale, hvis uheldet sker?
4. Tal med dit selskab. De kan ofte justere selvrisikoen, så den passer til dit behov.

At forstå selvrisiko handler i sidste ende om at kende sin egen risikovillighed og økonomi. Det er ikke kun et tal i en kontrakt – det er en del af din tryghed i hverdagen.